Sådan virker det

Fra dine noter til et journaludkast. På få minutter.

JournalKlar er bygget til at passe ind i det du allerede gør efter en session. Du skriver dine noter. JournalKlar strukturerer dem. Du godkender udkastet og overfører til dit journalsystem.

I praksis
Journaludkast umiddelbart efter sessionen
Skriv eller tal som psykolog, ikke som sekretær
Struktureret efter journalføringsbekendtgørelsen
Manglende oplysninger markeret automatisk
Du kopierer til dit eget journalsystem
Intet klientindhold gemmes

Arbejdsgangen

Tre trin. Ingen oplæring.

Det tager to minutter at lære. Derefter er det bare en del af din arbejdsdag.


Du skriver

Du skriver dine noter som du plejer.

Umiddelbart efter sessionen skriver eller indtaler du det du som psykolog vurderer er vigtigt: observationer, temaer, intervention, aftaler, plan. Skriv som psykolog, ikke som sekretær. Det er dine faglige noter, ikke en færdig journal.

Diktering er ikke det samme som at optage sessionen. Når du dikterer, taler du dine egne noter ind efter sessionen er slut. Ingen optager samtalen. Ingen lytter med.

JournalKlar — Eksempelsession · Første samtale
Rånoter efter sessionen

Første samtale. Mand, 34. Henvist af læge pga. depression. Sygemeldt 3 mdr fra job som projektleder.

Beskriver nedsat energi, søvnproblemer, tab af lyst. Haft det sådan ca 6 mdr. Udløst af samlivskonflikt og høj arbejdsbelastning.

Ingen selvmordsrisiko, spurgt direkte.

Tidligere set psykolog for 5 år siden, god oplevelse. Motiveret for forløb.

Aftalte KAT-baseret tilgang, 10 sessioner som udgangspunkt. Næste tid om 1 uge.

Informeret om journalføring og rammer.


JournalKlar strukturerer

JournalKlar omsætter dine noter til et struktureret journaludkast.

Dine noter omsættes til et journaludkast baseret på journalføringsbekendtgørelsens krav. Manglende oplysninger markeres tydeligt, så du aktivt tager stillingtagen.

Inden du ser udkastet, kører JournalKlar et ekstra sikkerhedstrin. Noget vi har døbt et ‘hallucinationstjek’. Det markerer formuleringer der ikke tydeligt kan spores til dine rånoter. Det sker lynhurtigt, så det er ikke noget du lægger mærke til.

JournalKlar — Eksempelsession · Første samtale
JournaludkastTil godkendelse

[STAMDATA: Udfyldes i journalsystem — navn, CPR, psykologens navn/titel/arbejdssted, dato]

[DATO]. Første samtale.

Klienten er en 34-årig mand henvist af egen læge med henblik på behandling af depression. Han er aktuelt sygemeldt fra sit job som projektleder, sygemeldingen har varet tre måneder.

Klienten beskriver nedsat energi, søvnproblemer og tab af lyst. Symptomerne har været til stede i ca. seks måneder og beskrives som udløst af en samlivskonflikt og høj arbejdsbelastning.

Ingen selvmordsrisiko, spurgt direkte.

Klienten har tidligere haft et psykologforløb for ca. fem år siden og beskriver det som en god oplevelse. Han fremstår motiveret for det aktuelle forløb.

Klienten er informeret om journalføring og rammerne for forløbet.

Mangler — kræver stillingtagen
Bekræft om informeret samtykke til tavshedspligt og oplysningspligt indgik i informationen.

Der er aftalt en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang over ti sessioner som udgangspunkt. Næste session er aftalt om en uge.


Du godkender

Du læser igennem, retter og overfører til dit journalsystem.

Udkastet er altid et udgangspunkt, aldrig en færdig journal. Du afgør hvad der bliver til journal. Når du er tilfreds, kopierer du udkastet over i dit eget journalsystem.

JournalKlar gemmer ikke udkastet efter du har lukket siden.

JournalKlar — Eksempelsession · Første samtale
JournaludkastTil godkendelse

[STAMDATA: Udfyldes i journalsystem — navn, CPR, psykologens navn/titel/arbejdssted, dato]

[DATO]. Første samtale.

Klienten er en 34-årig mand henvist af egen læge med henblik på behandling af depression. Han er aktuelt sygemeldt fra sit job som projektleder, sygemeldingen har varet tre måneder.

Klienten beskriver nedsat energi, søvnproblemer og tab af lyst. Symptomerne har været til stede i ca. seks måneder og beskrives som udløst af en samlivskonflikt og høj arbejdsbelastning.

Ingen selvmordsrisiko, spurgt direkte.

Klienten har tidligere haft et psykologforløb for ca. fem år siden og beskriver det som en god oplevelse. Han fremstår motiveret for det aktuelle forløb.

Klienten er informeret om journalføring og rammerne for forløbet.

Mangler — kræver stillingtagen
Bekræft om informeret samtykke til tavshedspligt og oplysningspligt indgik i informationen.

Der er aftalt en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang over ti sessioner som udgangspunkt. Næste session er aftalt om en uge.

Eksemplet er anonymiseret og konstrueret. JournalKlar skriver ikke journalen for dig — det laver et udkast, som du vurderer, redigerer og godkender.


Et muligt workflow

En dag med fire til seks sessioner.

Psykologers journalføringsflow er meget forskelligt. Her er ét forslag til hvordan JournalKlar kan passe ind i en travl dag, ikke som en anbefaling, men som et konkret eksempel på hvad der kan fungere.

1
Umiddelbart efter hver session (2–3 min)

Du har måske 10–15 minutter inden næste klient. Du åbner JournalKlar, skriver eller indtaler dine noter fra sessionen mens de stadig er friske, og genererer et udkast. Det gemmes ikke i JournalKlar, men du kan kopiere det direkte over i dit journalsystem som en kladde.

2
Sidst på dagen (15–20 min)

Når alle sessioner er færdige, har du allerede et udkast til hver journal liggende i dit journalsystem. I stedet for at skulle huske og rekonstruere seks sessioner fra bunden, gennemgår du, justerer og godkender dem én ad gangen. Det der mangler er allerede markeret.

3
Resultatet

To minutter pr. session umiddelbart efter. Én samlet gennemgang sidst på dagen. Journalerne skrives på den dag sessionen fandt sted, hvilket er i overensstemmelse med Dansk Psykologforenings anbefalinger om løbende journalføring.


Vigtigt at vide

JournalKlar skriver ikke journalen for dig.

Outputtet hedder altid ‘udkast’. JournalKlar strukturerer det du selv har skrevet, det erstatter ikke din faglige vurdering, dit kliniske blik eller dit ansvar for den endelige journal.

Det er en bevidst afgrænsning. Ikke en begrænsning.


Under motorhjelmen

Hvad sker der præcist?

1
Du skriver

Dine noter sendes krypteret til JournalKlars server i Skanderborg.

2
AI strukturerer

En AI-model omsætter dine noter til et journaludkast. Inputtet bruges kun til at generere, ikke til modeltræning. JournalKlars bearbejdning tager typisk 10-15 sekunder.

Kollegatesten

“Hvad ville en kollega have brug for at vide, hvis de skulle overtage behandlingen af denne klient i morgen? Hverken mere eller mindre.”

Det er det spørgsmål der styrer hvad JournalKlar skriver — og ikke skriver.

3
Hallucinationstjek

Et ekstra trin markerer formuleringer der ikke kan spores til dine noter.

4
Intet gemmes

Klientindholdet fjernes fra serveren umiddelbart efter du modtager udkastet.


Prøv det i 30 dage.

Det tager to minutter at komme i gang. Ingen binding. Ingen betalingskort ved opstart.